Svømmetur til Kreta

Svømmeferie til sommer

Forestil dig en uge, hvor du ikke laver andet end at grine og svømme i varmt, turkisblåt vand sammen med en masse skønne mennesker, der - ligesom dig selv – bare er pjattede med vand.

En uge hvor vi ikke svømmer på tid men kan stoppe op og kigge på fiskestimer, udforske en hule i en klippevæg eller slappe af i strandkanten. Hvor vi kan hoppe i fra en klippe, plaske rundt, lege og hilse på skildpadder, der svømmer forbi. Alt dette skal vi gøre samtidig med, at vi dyrker den sport, vi elsker - og får masser af kilometer i armene.

Tryghed og i eget tempo

Vi rejser med et super professionelt open water-bureau, og der er livreddere med hver dag på alle svømmeture. Du skal selvfølgelig kunne svømme og have lyst til open water, og som udgangspunkt er distancen ca. 4-5 km om dagen fordelt på 2-3 etaper. Om du svømmer hurtigt eller langsomt betyder ikke så meget. Du bliver sat sammen med nogen, der svømmer i samme tempo som dig, og vi venter altid på hinanden.

a
a
a

Livet på dækket

Vi har vores egen dejlige båd, så hvis armene ikke kan klare hele turen, bliver du samlet op og nyder livet på dækket med en god bog, indtil de andre er færdige. Når dagens svømmeprogram er slut, har vi selvfølgelig et lækkert, kulinarisk program på en af de lokale restauranter, og vi overnatter på et godt hotel.

Du får desuden et træningsprogram, som du kan starte på 2 måneder inden turen. Det er en god idé, da det er med til at give dig tryghed i vandet, så du kan slappe af og nyde vandet og varmen.

Så tag chancen, og hop i på det dybe sammen med mig, havfrue Mette Pedersen. Jeg lover dig en oplevelse for livet.

Svømning på åbent Middelhav

En uges svømning på åbent hav, sjov, afslapning, sejlads, lækker mad og flinke mennesker. Skriv dig op til at få mere info, når destinationen og programmet er ude. Du rejser med Mette.

Klik her

300 KR. I BONUS
×

Klik her