Klik her

300 KR. I BONUS
×

Klik her

Argentina & Rio - fra gletsjer og pingviner til storby & strand Powered by Viavana

Argentina & Rio - fra gle...

PROGRAM

Fra storbyliv i Buenos Aires til gletsjerlandskab ved verdens ende i Ushuaia. Tilføj de ca. 250 Iguazu-vandfalde, og byernes by, magiske Rio, så får du en ganske unik tur. Du rejser med mig, Rune V. Harritshøj, forfatter til Politikens Turen Går til Argentina & Chile. Jeg viser dig min charmerende hjemby, Buenos Aires. Du oplever historien, tangodans, farverige kvarterer og den moderne side. Ved verdens ende, Tierra del Fuego, ser du gletsjere, pingviner, søløver og et fascinerende morænelandskab, og jeg tager dig også med til de 250 mægtige Iguazu-vandfalde fordelt ml. Argentina & Brasilien. I Rio viser jeg dig både Christus-statuen fra højderne og hverdagslivet på gaden & stranden. Ruten er: Buenos Aires–Ushuaia–Calafate–Iguazu–Rio. Prisen er inkl. alle udenrigs & indenrigsfly, hotel, morgenmad, indgange til nationalparker, 1 x tangoshow m. middag & drikke, lokal transport & rejseleder. BETAL KUN 50% NU. SKRIV TIL: INFO@VIAVANA.COM

Dag 1

Afrejse fra Kastrup

11/11/2017

Du rejser fra Kastrup til Buenos Aires. (Inkl. mellemstop) Flyselskabet og flyvetiderne afhænger af hvornår, du booker rejsen, og hvilke ruter der er tilgængelige ved bestillingen.
Din huskeliste til det hele inkluderer både en varm efterårsjakke og badetøj.

Dag 2

Den store Buenos Aires-rundvisning

12/11/2017

Du lander i Buenos Aires, bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet American Park Buenos Aires Hotel. Efter et info-møde og check ind på værelserne tager vi på den store by-tour i Buenos Aires, hvor du mærker byens puls og får fornemmelsen af byens store diversitet. Vi skal besøge de mest karakteristiske steder i byen, som også kaldes ”Sydamerikas Paris.” Obelisken, Colon-teatret, Recoleta-kirkegården, hvor Eva Perons gravsted er, Maj-pladsen med katedralen, det gamle rådhus, Cabildo, og det lyserøde præsidentpalads er bare nogle af de highlights, vi skal besøge på turen. Vi skal også opleve det farverige La Boca-kvarter, som engang var hjemsted for immigranter, og i dag er et kvarter med arbejdere og kunstnere. I det traditionelle San Telmo-kvarter kan du se tangodansere på de mange barer og restauranter. Du oplever også det elegante Recoleta-kvarter og den nyrenoverede havnefront Puerto Madero.

Om aftenen er der Tangoshow inkl. middag på et af de traditionelle tangohuse i byen.

Overnatning på American Park Buenos Aires Hotel inkl. morgenmad.

Dag 3

Fridag i Buenos Aires

13/11/2017

Morgenmad på hotellet. Fridag i Buenos Aires, hvor du kan se og gøre det, du har lyst til.
Jeg foreslår gerne aktiviteter i denne pulserende storby.

Overnatning på American Park Buenos Aires Hotel inkl. morgenmad.

Dag 4

Fridag i Buenos Aires

14/11/2017

Morgenmad på hotellet. Fridag i Buenos Aires, hvor du kan se og gøre det, du har lyst til.

Overnatning på American Park Buenos Aires Hotel inkl. morgenmad.

Dag 5

Pingviner og kongekrabber i Ushuaia

15/11/2017

Morgenmad på hotellet og kørsel til lufthavnen. Vi flyver til Ushuaia og kører derfra til hotellet, Fuegino Hotel. Om eftermiddagen tager vi en fascinerende sejltur på Beagle-kanalen i blandt andet Charles Darwin fodspor. Vi ser søløver og et hav af fugle som albatrosser og petreller, og vi runder også det gamle fyr, Les Eclaireus.
Om aftenen spiser vi middag for egen regning på en restaurant i Ushuaia. Her kan du smage den lækre, lokale kongekrabbe.

Overnatning på Fuegino Hotel (4*) inkl. morgenmad.

Dag 6

Nationalpark & røde ræve ved Chiles grænse

16/11/2017

Efter morgenmad på hotellet, tager vi på halvdagstur til Ildlandets nationalpark nær den chilenske grænse. Vi oplever den lokale flora, der består af lengas, kirsebærtræer, ñires og sydlandsbirken samt forskellige arter af buske og blomster. Faunaen tæller lokale arter som gråræve, bævere, kaniner og mere end 90 fuglearter. Vi skal også besøge Ensenada Bay, Roca Lake og Lapataia-bugten, og vi går desuden en kort tur langs søen, hvor vi med lidt held kan se bævere. Og i Lapataia-bugten ser vi der, hvor the Pan American highway stopper – 17.000 km fra Alaska.
Vi medbringer madpakker til frokost.
Senere kører vi til lufthavnen og flyver til Calafate. (Aftensmad for egen regning.)
Overnatning i Calafate Park Hotel (4*) inkl. morgenmad.

Dag 7

Gletsjer ved verdens ende

17/11/2017

Efter morgenmad på hotellet kører vi til Perito Moreno gletsjeren, som er et must-see i Argentina. Sammen med tolv andre gletsjere er den en del af en af de største glidende masser af is og sne i Los Glaciares National Park. Området var under sidste istid dækket af en enorm iskappe. I dag er denne gletsjer i bevægelse, har en 5 km. lang forvæg og strækker sig 60 meter op over Lake Argentino. På alle tidspunkter af året kan man konstant se isklumper og store isstykker brække af gletsjeren og forsvinde ned i den turkisfarvede sø, der pga. isens mineraler har et mælkeagtigt overfladevand.

Vi spiser frokost i parkens gode cafeteria. (for egen regning)
Før vi tager tilbage til hotellet, besøger vi desuden Glaciarium-museet og isbaren, der er en underjordisk bar med fri bar. - Vi får varme frakker og vanter udleveret. (Aftensmad for egen regning)
Overnatning i Calafate Park Hotel (4*) inkl. morgenmad.

Dag 8

Fly til Iguazu og afslapning

18/11/2017

Efter morgenmad på hotellet, kører vi til lufthavnen og flyver til Iguazu. (Inkl. en mellemlanding). Vi bliver kørt fra lufthavnen til hotellet i Iguazu.
Eftermiddag/aften kan du gå en tur i Iguazu-by. Fra udkanten af den lille by er der udsigt til Paraná-floden og deltaet mellem Paraguay, Argentina og Brasilien. Og ellers kan du gøre dig klar til at møde Iguazu Nationalparks mange beboere, som bla. tæller tukaner, aber og coatis.
(Frokost og aftensmad for egen regning.)
Overnatning på hotel Orquidea Palace Hotel inkl. morgenmad.

Dag 9

Magisk vandfaldsparadis

19/11/2017

Efter morgenmad på hotellet, tager vi på ekskursion til den argentinske side af vandfaldene. Inde i Iguazu Nationalpark finder vi ca- 250 vandfald, der er mellem 30 og 80 meter høje. Den argentinske side af Iguazu Falls er delt i tre stier, der tæller nede og øvre sti og stien ud til Djævelens Gab, der er det største af dem alle. Parken er en del af verdenskulturarvlisten, og er også kommet på listen over ’verdens 7 naturlige vidundere’ på grund af dens naturskønhed og den store biologiske diversitet i den subtropiske jungle. Vi ser blandt andet ’Two Sisters Falls,’ ’Bossetti Fall,’ ’Hidden Fall,’ panoramaudsigt over ’San Martin Island’ samt ’Union Fall.’ Senere går vi videre på øvre og nedre stier. Til sidst tager vi med ’The Train of the Jungle’ op til ’Devil’s Throat’ station. Efter en kilometers gang på gangbroerne over vandet, kommer vi til det spektakulære ’Devil’s Throat,’ hvor floden løber på fuld styrke, og vandet skaber magiske regnbuer.
Du kan tilkøbe en bådtur og opleve vandfaldene fra neden: (fra 49 USD alt efter hvor mange, der er med på turen.)

Frokost for egen regning i restaurantområdet inde i nationalparken. Aftensmad også for egen regning i Iguazu by.

Overnatning i Orquidea Palace Hotel (3*) inkl. morgenmad. 

Dag 10

Vandfaldene fra brasiliansk side

20/11/2017

Efter morgenmaden er det tid til at opleve vandfaldene fra den brasilianske side. Når du kommer ind i parken, bliver du nok forbløffet over dens skønhed og størrelse (175.000 hektarer). Ligesom i nationalparken i Argentina er der også her stor biodiversitet. Naturen byder dig gerne velkommen med fantastiske farverige sommerfugle, der flyver i store grupper og giver unikke natur-shows. Da 80% af vandfaldene tilhører Argentina, kan den brasilianske park kun tilbyde én gangsti på omkring 1000 meters længde, der til gengæld er den bedste panoramaudsigt over alle vandfaldene fra begge lande.
Senere på dagen er der kørsel til lufthavnen på brasiliansk side og eftermiddagsfly til Rio de Jainero. Ankomst og kørsel til hotellet.

Frokost for egen regning ved den brasilianske side af vandfaldene. Aftensmad også for egen regning.
Overnatning på Rio Golden Tulip Rio Hotel (4*) inkl. morgenmad.

Dag 11

Rios smukkeste udsigtspunkter

21/11/2017

Om morgenen tager vi på ekskursion til Corcovado-bjerget ved den enorme urbane nationalpark, Tijuca. Vi kører med et lille tandhjulstog op til endestationen på toppen, hvor Kristus-statuen troner over Rio de Janeiro. Det er en af verdens syv moderne vidundere. Derefter følger en naturskøn køretur langs med Rodrigo de Freitas-lagunen. Om eftermiddagen er der ekskursion til klippebjerget, sukkertoppen via to kabinelifter. Over én million turister besøger hvert år det verdenskendte, sukkertop som er blevet et ikonisk symbol på byen Rio de Janeiro. Sukkertoppen har fået sit navn efter de sukkerladninger, som portugiserne sendte fra Brasilien til Portugal. (Når sukkeret blev aflastet fra skibene på kajen, stod de som en sukkertop.) Fra toppen af bjerget er der er en utrolig udsigt over Botafogo-bugten og strandene Copacabana og Ipanema. Senere på dagen besøger vi de mest berømte steder i Rio og særligt det historiske centrum med teatret og katedralen.
Frokost og aftensmad for egen regning. 

Overnatning på Golden Tulip Rio Hotel (4*) inkl. morgenmad.

Dag 12

Fridag i Rio

22/11/2017

Jeg foreslår et besøg i boheme-kvarteret Santa Teresa, der ligger hævet over byen på en bjergside eller en god frokost med badetid bagefter i Ipanema-kvarteret. Rio de Janeiro har også mange gode smykkebutikker med ædelstene, da Brasilien i århundreder har været en af verdens største indenfor området.
Overnatning på Golden Tulip Rio Hotel (4*) med morgenmad

Dag 13

Farvel til Rio og fly mod København

23/11/2017

Morgenmad på hotellet, og tid til afsked med hinanden og med Rio. Vi kører til Rio lufthavn og flyver mod København. (inkl. mellemstop).
Præcis flytidspunkt og rute afhænger af, hvornår du booker rejsen, og hvilke flybilletter der er tilgængelige på bookiningstidspunktet. Du kan forvente at lande i København på dag 14. 

Argentina & Rio - fra gletsjer og pingviner til storby & strand

Afrejse: 11/11/2017

Hjemrejse: 23/11/2017

Pris pr. Person:

Køb nu for: DKK 35.500

Vil du booke for flere personer. Tilføj antal personer her
*Priser kan variere afhængig af bookings-dato og tilgængelighed Hvis du vil have en anden type hotelværelse, kontakt os på info@viavana.com

Vil du tilvælge flere ting?

Vigtig info

VIAVANA er medlem af Rejsegarantifonden. Men vi anbefaler, at du tegner en personlig rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Bestil din rejseforsikringer her.
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. Du kan læse mere om dækningen i de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. Vær opmærksom på, at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis du vælger ikke at supplere dit Blå EU-sygesikringskort med en rejseforsikring.
Danske statsborgere kan få visum ved ankomst i lufthavnen.
Statens Serum Institut anbefaler, at man er vaccineret mod hepatetis A, difteri & stivkrampe for rejser til Argentina og Rio de Janeiro. De anbefaler desuden vaccine mod gul feber til Rio.