Klik her

300 KR. I BONUS
×

Klik her

Træningsferie i Kroatien Powered by Viavana

Træningsferie i Kroatien

PROGRAM

Vil du tabe dig med udsigt til havet, vandfald & høje bjerge? Så tag med på træningsferie til natursmukke Kroatien med mig, Kira Eggers. Jeg står for din daglige træning, giver dig personlig sparring og har en kok med, der laver 3 retter sund mad + snacks til dig hver dag. Det eneste du skal gøre for at tabe dig er bare at dukke op til dagens program. Med dig hjem får du desuden træningsprogram & opskrifter til at holde vægten efter ferien. Alle kan deltage uanset træningsform, og enhver bliver tilgodeset. Det er vigtigt for mig, at alle føler sig godt tilpas og samtidig får det maksimale ud af træningen. Inkluderet er 7 dages træningsundervisning med Kira Eggers i Kroatien, fly t/r, inkl. bagage, plads i dobbelt- eller enkeltværelse, alle måltider, madopskrifter, træningsprogram, udflugt til Plitvice National Park, vandretur & lokal transport. Programmet kan ændre sig. Flytider afhænger af tilgængelige afgange v. bookingtidspunktet

Dag 1

Rejsedag & indkvartering i strandvilla

28/10/2017

Du flyver fra Danmark til Kroatien, og bliver hentet i Split lufthavn og kørt til den skønne strandvilla nær byen Zadar. Her skal du bo hele ugen. (Kørselstid er ca. 1,5 time fra lufthavnen til strandvillaen.)
Jeg byder dig velkommen, vi finder vores værelser, tjekker udstyr, og jeg præsenterer ugens program. Senere er der tid til en vandre/gåtur i nærheden og til afslapning og hyggelig fællesspisning.

Dag 2

Træningsdag med fritid

29/10/2017

Vi spiser morgenmad og går i gennem dagens program. Bagefter kører vi til fitnesscenteret for at træne, og efter træning er der snacks. Vi er tilbage i villaen til frokosttid.
Efter frokost er der fritid helt indtil aftensmaden. Her kan du tage en svømmetur eller leje en båd (for egen regning), hvis vejret er til det, læse en bog eller hvad, der passer dig.
En time efter aftensmaden er der udendørstræning og en halv times power walk, hvor vi går hurtigere end almindelig gang men meget langsommere end løb.

Dag 3

Hel dag i vidunderlig nationalpark

30/10/2017

Efter morgenmaden og gennemgang af dagens program kører vi til den vidunderlige Plitvice National Park, hvor vi skal være hele dagen. Vi skal gå eller cykle, mens vi ser på vandfald, blanke søer og frodigt naturlandskab, som er så smukt, at du glemmer, at du rent faktisk motionerer samtidig. 
Vi har madpakker med til frokost, og kører hjem for at spise aftensmad. Efter maden er der kun ren afslapning på programmet.

Dag 4

Træning både ude & inde

31/10/2017

Efter morgenmaden og gennemgang af dagens program kører vi ned til fitnesscenteret for at træne. Bagefter er der snacks, og vi er tilbage i villaen til frokost.
Vi slapper af en times tid og går derefter i gang med et hjemmetræningsprogram med 40 minutters høj intensitet. Herefter går vi 8 km. Du kan sagtens følge med. Ellers finder jeg på et andet program til dig.
Om aftenen er det tid til lækker middag og ren afslapning.

Dag 5

Fritid, træning & hygge i byen

01/11/2017

Vi starter dagen med lækker morgenmad og gennemgang af dagens program.
Du har fri helt indtil eftermiddagen, og der er tid til en svømmetur, en god bog eller hvad du end føler for.
Om eftermiddagen træner vi nede i fitnesscentret og efterfølgende hygger vi os i enten den charmerende by, Zadar eller i Split.
Du kan spise aftensmad på egen hånd enten ude i byen eller hjemme i huset.
(Hvis du spiser ude, er maden og transport tilbage til villaen for egen regning.)

Dag 6

En smuk vandredag i naturen

02/11/2017

Efter morgenmaden og gennemgang af dagens program tager vi ud i de kroatiske bjerge for at vandre i et kupperet og smukt terræn. Vi trækker helt frisk luft ned i lungerne og lader naturen gøre underværker for vores krop.
Du kan komme med uanset, hvor hurtigt eller langsomt du går. Der er god tid til pauser, og vi spiser medbragt mad i naturen.
Vi kører hjem til aftensmaden, slapper af og lader alle de positive indtryk sive ind i kroppen.

Dag 7

Træning der passer dig

03/11/2017

Vi starter igen med en omgang god morgenmad og gennemgang af dagens program.
Bagefter er der to timers cykling, eller to timers gåtur eller anden form for aktivitet. (Vi finder sammen en aktivitet, der passer dig bedst på dagen.)
Om eftermiddagen har du fri til at tage ned til den nærmeste by, Zadar eller til at gøre, hvad du har lyst til.
Vi spiser aftensmad samlet og taler om ugen, vi har tilbragt sammen. Bagefter træner vi i og omkring villaen.

Aftenen har du for dig selv. (Det er en god idé at pakke, så du er klar til afgang dagen efter. )

Dag 8

Afrejse

04/11/2017

Hvis du står tidligt op, er der tid til en frisk svømmetur. Ellers spiser vi morgenmad, takker af og kører til lufthavnen for at flyve tilbage til Danmark.
(Klokkeslæt for flyafgangen afhænger af tilgængelige billetter ved booking-tidspunktet.)

Træningsferie i Kroatien Omkring 7 Dage

Afrejse: 28/10/2017

Hjemrejse: 04/11/2017

Pris pr. Person:

Køb nu for: DKK 10.850

Vil du booke for flere personer. Tilføj antal personer her
*Priser kan variere afhængig af bookings-dato og tilgængelighed Hvis du vil have en anden type hotelværelse, kontakt os på info@viavana.com

Vil du tilvælge flere ting?

Vigtig info

VIAVANA er medlem af Rejsegarantifonden. Men vi anbefaler, at du tegner en personlig rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Bestil din rejseforsikringer her.
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. Du kan læse mere om dækningen i de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. Vær opmærksom på, at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis du vælger ikke at supplere dit Blå EU-sygesikringskort med en rejseforsikring.
Da Kroatien er medlem af EU, kan du som dansk statsborger rejse dertil uden visum. Der er dog en turistskat på ca. 1. euro pr. person pr. dag, som betales til ejeren af huset.
Statens Serum Institut anbefaler, at man er vaccineret mod stivkrampe og difteri, og det er de fleste danskere beskyttet mod.